Alt sammen forhold den pårørende skal kunne forstå som facts, der skal håndteres. Samtidig med at den pårørende skal håndtere de følelsesmæssige vanskeligheder.

De synlige og usynlige følger

Hjernens to halvdele arbejder med forskellige områder, men under normale forhold foregår det i et løbende samspil, som hjernebjælken, corpus callosum sørger for at opretholde.

Når et menneske enten rammes af ulykke eller sygdom, hvor hjernen bliver skadet, er det afgørende at indhente viden om flere forhold.

Først og fremmest er det væsentligt at holde sig for øje, at personen ikke er hjerneskadet, men derimod i kraft af sygdommen eller ulykken har pådraget sig nogle synlige eller usynlige følger af skaden på hjernen.

Det er afgørende for de pårørende på den side at indhente viden om både de synlige og de usynlige skader. Det er ligeledes nødvendigt at kende til konsekvenserne for dermed at kunne vurdere graden af angst og bekymring.

Uden denne viden er det ikke muligt at gennemleve den sorg, som følger med pludseligt og uventet at være blevet pårørende til et menneske, der har følger af at have pådraget sig skade på hjernen.

I det tidlige forløb tales der om såvel en første som en anden opvågning efter skaden. Den første, hvor den ramte person begynder at åbne øjne og måske bevæge arme og ben, er de fleste opmærksomme på.

Derimod får den anden opvågning, hvor den ramte person er på vej til at vågne mentalt op, oftest for ringe opmærksomhed. Den ramte person er i en tilstand af konfusion. Er ikke klar over, hvad der er hændt. Ej heller har personen en opfattelse af tid. Hverken set i udstrækning eller her og nu. Dertil kommer, at følgerne af skaden medvirker til, at det kan være vanskeligt eller umuligt at forklare den ramte person, hvad der er hændt, og hvad der foregår.

Det tidlige forløb

Hertil kommer at den venstre hjernehalvdel er farvet for positive følelser, og den højre er for negative følelser. Dette forhold spiller afgørende ind, når konsekvenserne for den ramte person skal vurderes.

Når skaden i hjernen har ramt venstre side, vil den ramte person have problemer med sproget. Hvis følgerne tillige omfatter fysiske forhold, kan det ses på kroppens højre side.

Derudover vil de oprindelige positive følelser tones ned, og den ramte person vil være indesluttet og oftest blive ramt af depression, hvilket i høj grad vil hæmme en rehabilitering. 

Derfor er det afgørende, at personen får medicinsk behandling, som kompenserer for skadens biologiske ubalancer.

Når skaden i hjernen har ramt højre side, vil den ramte person i betragtelig grad have mistet sin evne til at vurdere egen situation. De negative følelser er i kraft af skaden nedtonet, og den ramte person er ikke i stand til at se realistisk på omfanget og følgerne af skaden.

Dette medfører ikke sjældent, at den ramte person vil afslå relevante tilbud i rehabiliteringsforløbet.